Sådan undgår du lejere, der svindler

Det hænder desværre, at især udenlandske svindlere forsøger at svindle danske sommerhusejere. Ofte i form af svindel med checks eller kreditkort.

Vores råd er derfor ganske simpelt - tag aldrig imod anden betalingsform end bankoverførsel/MobilePay - og forlang forudbetaling hver gang!

Formålet med denne vejledning er at klæde dig på til at identificere en svindler. Du får (forhåbentlig) mange henvendelser fra lejere hvert år, og heldigvis er der kun en lille risiko for, at du kommer i kontakt med en svindler. Men skulle det ske, er det vigtigt, at du er klædt godt på!